I Min A-kasse samarbejder vi med en lang række faglige organisationer eller fagforeninger, som de også kaldes. I skemaet herunder kan du se, hvilke faglige organisationer, Min A-kasse samarbejder med. Er du i tvivl om, hvad forskellen er på en a-kasse og en fagforening? Så bør du læse med under skemaet med adresser og telefonnumre.
Forbund | Telefon | Læs mere |
Business Danmark | 33740200 | Businessdanmark.dk |
CO SEA | 36365585 | Co-sea.dk |
Danmarks Kirketjenerforening | 75341777 | Kirketjener.dk |
Fængselsforbundet | 72559976 | Faengselsforbundet.dk |
Dansk Jernbaneforbund | 36132500 | Djf.dk |
Dansk Told- og Skatteforbund | 35263460 | Dts.dk/ |
Flyvevåbnets Konstabelforening | 20912960 | Co-sea.dk |
Forbundet af Kirke- og kirkegårdsansatte | 75341777 | Fakk.dk |
Forbundet af Tjenestemænd v/ Fødevare- og Undervisningsministeriet mfl. | 38865602 | Tjmf.dk |
Hoffunktionærforeningen | 33401010 | |
Merkonomernes Hovedorganisation | 33222577 | Mh.dk |
Ministerialbetjentforeningen | 36141120 | |
PROSA | 33364141 | Prosa.dk |
Serviceforbundet | 70150400 |
En fagforening er en faglig organisation, der varetager lønmodtagernes interesse. En fagforening arbejder for at sikre dig ordnede vilkår på arbejdsmarkedet og på din arbejdsplads. For eksempel når det drejer sig om løn- og arbejdsforhold. Det gælder for eksempel din løn, arbejdstid, ferie, løn under sygdom, pension, efteruddannelse, afspadsering, barsel og meget andet.
Overvejer du at blive medlem af en fagforening? Så stiller du sikkert dig selv spørgsmålet: Hvilken fagforening skal jeg vælge? Måske er du i tvivl om, hvad en fagforening er, og hvad forskellen er på en fagforening og en a-kasse.
I Min A-kasse anbefaler vi, at du vælger en faglig organisation, der kender dit fagområde, og som arbejder for dine overordnede vilkår og rettigheder som medarbejder. I skemaet herunder ser du de fagforeninger, vi samarbejder med, og som vi anbefaler.
En overenskomst er en kollektiv tegnet aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgiver på de enkelte arbejdspladser. Og det er netop overenskomsten, der fastlægger forhold som løn, arbejdstid og ferie baseret på forhandlinger. Alle overenskomster er forskellige afhængig af fag og branche.
Der findes fagforeninger, der forhandler overenskomster, og så findes der fagforeninger, der ikke er organiseret eller som ikke indgår overenskomster. Det gælder for eksempel Det Faglige Hus, ASE og Krifa.
De traditionelle faglige organisationer er derimod foreninger, der er organiseret efter fag og branche. Derfor kaldes de for overenskomstbærende fagforeninger. For eksempel er Serviceforbundet, Fængselsforbundet, Dansk Jernbaneforbund og PROSA eksempler på overenskomstbærende faglige organisationer.