Nye dagpengeregler fra 1. maj

Hvis du får en ny dagpengeret efter den 1. maj 2023, kan du måske få en forhøjet dagpengesats – den såkaldte tillægssats. Har du en dagpengeret fra før 1. maj 2023 er du ikke omfattet af muligheden for en tillægssats.

Uanset hvor meget du har tjent, er det højeste du i 2023 kan få i dagpenge 19.728 kr./måned (13.152 kr./måned, hvis du er deltidsforsikret). Det kaldes også 100%-satsen.

Hvis du får en ny dagpengeret efter den 1. maj 2023, kan du måske få en forhøjet dagpengesats de første 481 timer, du får dagpenge (tre måneder) på op til 23.449 kr. pr. måned.  Den forhøjede sats for deltidsforsikret er på til 15.632 kr./måned de første 390 timer.

For at få forhøjede dagpengesats (tillægssatsen) skal du desuden:

• Have været uafbrudt medlem af a-kassen de seneste fire år før ledighed.
• Kunne opfylde et dobbelt indkomst- eller beskæftigelseskrav. Er du fuldtidsforsikret, vil det sige, at du skal have tjent 508.656 kr. (ved ny indplacering) eller have arbejdet 3.848 timer (ved genindplacering)  inden for de seneste 3 år. Som deltidsforsikret vil det sige, at du skal have tjent 339.096 kr. eller arbejdet 3.120 timer inden for de seneste 3 år.
• Kunne få beregnet en dagpengesats, som er højere end 100 %-satsen. Beregning af din dagpengesats sker på baggrund af din indkomst i de 12 måneder med højest indkomst indenfor de seneste 24 måneder. 

Når du har fået dagpenge i 481 timer (390 timer, hvis du er deltidsforsikret) med tillægssatsen, vil du derefter få din beregnede dagpengesats på 19.728 kr./måned (13.152 kr./måned, hvis du er deltidsforsikret).

Hvis du allerede har en dagpengeret, påvirkes din situation af, om du har børn (forsørger) eller ej (ikke-forsørger)

Første gang du får dagpenge, bliver du indplaceret med en dagpengeret fra den 1. i måneden, hvor du beder om og kan få dagpenge. Hvis din indplaceringsdato ligger før 1. maj 2023, kan du som fuldtidsforsikret få dagpenge i 3.848 timer (svarende til to års ledighed) med gyldighed i 36 måneder (tre år). Som deltidsforsikret kan du få dagpenge i 3.120 timer.

Hvor meget vil du få i dagpenge?

Er du forsørger beholder du den sats, du har nu – som fuldtidsforsikret vil den være 16.177 kr./måned. Som deltidsforsikret er den 10.785 kr./måned.

Er du ikke-forsørger bliver din dagpengesats fra og med 1. maj 2023 afhængig af din alder og af, hvor mange timer, du har fået dagpenge: 

• Er du 30 år eller derover vil din dagpengesats som fuldtidsforsikret være 14.106 kr./måned  indtil du har fået udbetalt 481 timer (tre måneder) i dagpenge. Herefter vil din dagpengesats være 12.253 kr./måned. Som deltidsforsikret vil din dagpengesats være 9.404 kr./måned, indtil du har fået udbetalt 390 timer i dagpenge. Herefter vil din sats være 8.169 kr./måned.
• Er du under 30 år vil din dagpengesats som fuldtidsforsikret være 14.106 kr./måned indtil du har fået udbetalt 481 timer (tre måneder) i dagpenge. Herefter vil du dog få  9.404 kr./måned. Som deltidsforsikret vil din dagpengesats være 9.404 kr./måned. indtil du har fået udbetalt 390 timer i dagpenge. Herefter vil du få udbetalt 6.467 kr./måned.
• Hvis du får barn, skifter din sats til forsørgersatsen den 1. i måneden efter fødslen.

Får du en dagpengeret efter den 1. maj 2023 vil din sats afhænge af din alder og om du har børn (forsørger). Vær også opmærksom på sammenlægningsreglen.

Du vil som nyuddannet få en dagpengeret på ét år indenfor to år. Det vil sige, at du som fuldtidsforsikret kan få dagpenge i 1.924 timer (svarende til ét års ledighed) indenfor 24 måneder (to år). Som deltidsforsikret kan du få dagpenge i 1.560 timer.

Hvor meget vil du få i dagpenge?

Har du børn, vil din dagpengesats som fuldtidsforsikret være 16.177 kr./måned.

Har du ikke børn, vil din dagpengesats afhænge af din alder og af, hvor mange timer, du har fået dagpenge:

• Er du 30 år eller derover vil din dagpengesats som fuldtidsforsikret være 14.106 kr./måned indtil du har fået udbetalt 481 timer (tre måneder) i dagpenge. Herefter vil din dagpengesats være 12.253 kr./måned. Som deltidsforsikret vil din dagpengesats være 9.404 kr./måned, indtil du har fået udbetalt 390 timer i dagpenge. Herefter vil din sats være 8.169 kr./måned.
• Er du under 30 år vil din dagpengesats som fuldtidsforsikret være 14.106 kr./måned indtil du har fået udbetalt 481 timer (tre måneder) i dagpenge. Herefter vil du få  9.700 kr./måned. Som deltidsforsikret vil din dagpengesats være 9.404 kr./måned. indtil du har fået udbetalt 390 timer i dagpenge. Herefter vil du få udbetalt 6.467 kr./måned.

Hvis du får barn eller fylder 30 år, skifter din sats fra den 1. i måneden efter henholdsvis fødslen eller din fødselsdag.

En anden mulighed du måske har er sammenlægning

Hvis du har haft arbejde efter du blev færdig med din uddannelse, kan du i stedet få dagpengeret på baggrund af en kombination af løntimer og din uddannelse (sammenlægningsreglen).

Sammenlægningsreglen betyder med andre ord, at du lægger dine løntimer fra dit arbejde sammen med din uddannelse. Det kan du, fordi din uddannelse i givet fald kan konverteres til løntimer eller indtægt svarende til fuld tid. Betingelsen er, at du har haft arbejde i mindst én løntime efter du blev færdig med uddannelsen og endnu ikke har fået dagpenge.

For at bruge sammenlægningsreglen skal du:

• Have været medlem af en a-kasse uafbrudt – senest 12 måneder før din uddannelse sluttede.
• Have haft lønarbejde efter du har afsluttet din uddannelse.
• Ikke have fået udbetalt dagpenge på baggrund af din uddannelse.

Bruger du sammenlægningsreglen får du ret til dagpenge i to år indenfor tre år. Du får altså en ret til dagpenge i længere tid end som nyuddannet.

Bruger du sammenlægningsreglen kan du ikke få den faste sats for nyuddannede (dimittendsats). Med sammenlægningsreglen skal vi beregne din sats på baggrund af de 12 bedste måneder med indtægt fra beskæftigelse du har haft, mens du har været medlem af en a-kasse indenfor de seneste 24 måneder. Her tæller uddannelsen ikke med som en indtægt.

Det vil sige, at du kan risikere at få beregnet en meget lille dagpengesats. Omvendt kan det også ske, at du får beregnet en dagpengesats, der er højere end satsen for nyuddannede, hvis din indtægt har været høj.

Der er altså fordele og ulemper ved både rettigheder for nyuddannede og sammenlægning. Hvad der er rigtigt for dig, kan kun du træffe et valg om.

For at få dagpengeret på baggrund af uddannelse, skal du blandt andet kunne dansk på et vist niveau.

Du skal derfor have bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge eller tilsvarende danskprøve eller højere niveau.

Du kan også opfylde sprogkravet ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, herunder i en tilsvarende dansk friskole eller dansk privat grundskole.

Du skal ikke dokumentere dine kundskaber i dansk, men blot oplyse det på tro og love på ledighedserklæringen. Når du giver oplysning om sprogkravet på “tro og love”, betyder det, at du står inde for, at det er sandt, at du kan dansk på mindst 6. klassetrin.

Kan du ikke opfylde sprogkravet, kan du stadig få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, hvis du opfylder tilknytningskravet.

Tilknytningskravet

Hvis du ikke kan opfylde sprogkravet, kan du i stedet opfylde et såkaldt tilknytningskrav på baggrund af løntimer, der er indberettet til SKAT. Der skal være indberettet mindst 600 løntimer (400 for deltidsforsikrede) til SKAT i løbet af 12 måneder indenfor en 24 måneders periode.

Arbejdet behøver ikke at være udført i 12 sammenhængende måneder, og der er ikke et krav om, at du skal have været medlem af en a-kasse for at løntimerne kan bruges. Men der skal være indberettet løntimer i hver af de 12 måneder.

Du kan også bruge løntimer fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til at opfylde tilknytningskravet, så længe den sidste løntime er optjent i Danmark og mindst 150 af de 600 løntimer (100 af de 400 løntimer, hvis du er deltidsforsikret) er udført i Danmark.

Dagpengesats for nyuddannede, der ikke har børn

Dagpengesats for nyuddannede, der har børn (forsørger)