Efterløn og arbejde

MÃ¥ jeg have lønarbejde? 

Reglerne for efterløn og arbejde er relativt simple. Du må arbejde så meget, du vil, mens du er på efterløn. Dine arbejdstimer vil blive trukket fra i dine efterlønstimer, så der for hver arbejdstime modregnes én times efterløn. Arbejdet kan udføres i riget Danmark (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

Har du lønmodtagerarbejde, skal du være opmærksom på reglerne om arbejdsgivergodtgørelse (også kaldet G-dage).

Hvis din arbejdsgiver opsiger dig, er det hans eller hendes pligt at betale for dine to første ledighedsdage. Det gælder, hvis opsigelsen ikke kan lægges dig til last, og hvis du har været beskæftiget mindst 74 timer inden for de seneste 4 uger. Det udbetalte beløb svarer til den maksimale dagpengesats. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler G-dage ved senest 2. lønudbetaling efter, du er blevet opsagt, kan Min A-kasse skrive til arbejdsgiveren med krav om betaling. Betaler arbejdsgiveren fortsat ikke, vil Min A-kasse lægge ud for G-dagene og sende sagen til afgørelse hos Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Vær opmærksom på, at hvis du f.eks. er tilkaldevikar uden opsigelsesvarsel, så bliver du anset for at være ledig hver dag, når du får fri. Det betyder, at du er berettiget til G-dage de to første dage, hvor du ikke er tilkaldt som vikar. 

Din arbejdsgiver skal maksimalt betale dagpengegodtgørelse 16 gange til dig inden for et kalenderår. Heri medregnes såvel hele som halve G-dage. Din arbejdsgiver har pligt til på hver lønseddel at oplyse, om der i lønperioden er udbetalt dagpengegodtgørelse og hvor mange gange i løbet af året. I 2024 er beløbet 940 kr. for en hel ledighedsdag. For fire timers ledighed eller derunder er beløbet 470 kr. 

MÃ¥ jeg arbejde som frivillig?

Du har i visse tilfælde mulighed for at deltage i frivillige, ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. Kontakt Min A-kasse for at høre mere om disse regler.

Hvordan og hvornår får jeg min efterløn?

Efterløn bliver udbetalt mÃ¥nedsvist. Vi kan kun udbetale mindst 14,8 timer om mÃ¥neden. Det vil sige, at hvis du arbejder 145,53 timer eller over (fuldtidsforsikret) pÃ¥ en mÃ¥ned, kan du ikke fÃ¥ udbetalt efterløn. PÃ¥ den mÃ¥de pÃ¥virker efterløn og arbejde hinanden. 

Hvad betyder lempeligt fradrag?

Hvis du som efterlønsmodtager har en timeløn, der svarer til a-kassens omregningssats (277,76 kr. i 2024) eller derunder, har du mulighed for større økonomisk fordel ved at arbejde. Fradraget for de første 43.628 kr., du har i arbejdsindtægt om året, bliver lempet.

Det vil sige, at har du kontrollabelt arbejde, vil din indtægt blive omregnet med kassens omregningssats for de første 43.628 kr. Herefter vil dine timer bliver modregnet 1:1.
(Kontrollabelt arbejde betyder, at din arbejdsgiver kan holde regnskab med din arbejdstid eller betaler dig for et antal timer.)

Hvis din timeløn er mindre end gældende lave omregningssats pr. time (136,81 kr. i 2024), vil din timeløn blive fastsat til den højeste sats og derefter blive omregnet med kassens omregningssats.

Vær opmærksom på dine arbejdstimer

Hvis du gør brug af det lempelige fradrag, kan du ikke få udbetalt efterløn, hvis du har mere end 128 arbejdstimer om måneden.

Kan jeg have selvstændig virksomhed og få efterløn?

Du kan få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, men timerne fratrækkes i efterlønnen.

Kan jeg blive trukket i min efterløn?

Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag for de dage, du holder ferie. Hvis du flytter til udlandet eller af anden grund får udbetalt feriegodtgørelse som et engangsbeløb uden at ferien holdes, fratrækkes det i efterlønnen på udbetalingstidspunktet.

Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er mindre end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

Hvis du holder ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

Der findes desuden en række øvrige regler for efterløn og arbejde, hvor indtægter fratrækkes i efterlønnen.

Det gælder:

• Løn, rÃ¥dighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde samt ydelser, der træder i stedet for arbejdet.
• Fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales i stedet for det korrekte opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side.
• Ventepenge og opsatte pensioner.
• Indtægter fra borgerligt ombud samt offentlige og private hverv, som Min A-kasse ikke anser for arbejde.
• Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
• Legater

• Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter o.l.
• Efterlevelseshjælp i henhold til kap. 10a i lov om aktiv socialpolitik
• Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade
• Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver samt livsvarige ydelser pÃ¥ finansloven til kunstnere og deres efterladte.
• Efterløn efter funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 4, stk. 3 i hovedaftalen og § 2b mv. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene.
• Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
• Forpagtningsafgift
• Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
• Renter, aktieudbytter o.l., arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag
• Invaliditetsydelse
• Invalidepensioner
• Svagelighedspension

Sundhedspersonale på efterløn

Folketinget har den 1. juni 2023 vedtaget en lovændring, som betyder, at du som er efterlønner og ansat i sundhedsvæsnet ikke skal modregnes i efterlønnen. (Der er dog forskel på modregningsreglerne afhængig af, om man er ansat før eller efter 1. januar 2023)

Loven trådte i kraft den 1. juli 2023, men den har virkning tilbage fra 1. januar 2023. Den betyder, at du som efterlønner helt ekstraordinært og midlertidigt vil blive fritaget for modregning i din efterløn for dit arbejde i det offentlige og private sundhedsvæsen i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024.

Blev du ansat i sundhedsvæsenet før den 1. januar 2023, bliver du ikke modregnet i din efterløn for merarbejde (overarbejde). Det vil sige, at du skal modregnes i din efterløn for de timer du normalt er ansat til, men ikke for det overarbejde, du eventuelt har.

Er du ansat i sundhedsvæsenet efter den 1. januar 2023, skal du ikke modregnes for nogen af dine arbejdstimer – uanset om det er dine faste timer eller overarbejde.

SÃ¥dan fritages du konkret for modregningen

Du skal få din arbejdsgiver til at udfylde en arbejdsgivererklæring. Du kan finde erklæringen to steder. Her på denne hjemmeside og på Borger.dk. Når blanketten er udfyldt af din arbejdsgiver, kan du sende den til os her i Selvbetjeningen.

Konsekvenser for din skattefri præmie

Det, du får udbetalt i efterløn, har betydning for din optjening af skattefri præmie. Når du ikke bliver modregnet i din efterløn for alt dit arbejde, og i stedet får mere udbetalt i efterløn, kan antallet af skattefri præmieportioner blive mindre.

Læs derfor mere om skattefri præmie her