Hvor meget kan du få i efterløn? Beregn her

Efterlønssatsen afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Beregning af efterløn er baseret på din tidligere indtægt. 

Beregning af efterløn sker som udgangspunkt ud fra de 12 måneder, hvor du har fået mest i løn, inden for de sidste 24 måneder – talt tilbage fra den dag du har ret til efterløn. For at kunne få den højeste sats, skal du have haft en gennemsnitlig månedsløn på mindst 23.826 kr. som fuldtidsforsikret og mindst 15.884 kr. som deltidsforsikret (2023-tal).

Du kan få op til 90 % af din tidligere indtægt, dog højst den maksimale dagpengesats. Er du født i perioden 1. januar 1956 til 31. december 1958 kan din efterløn som udgangspunkt højest være 91% af den højeste dagpengesats. Den kan dog være op til højeste dagpengesats, hvis du udskyder din overgang til efterløn, mens du stadig arbejder i et bestemt omfang. Det kan du læse mere om her Fordele ved at vente med efterløn.

Husk at være opmærksom på dine pensioner, og de fradrag det giver i efterlønnen.

Fuldtids- eller deltidsforsikret?

Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der står på efterlønsbeviset.

For beregning af efterløn som fuldtidsforsikret er hovedreglen, at du skal have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Opfylder du ikke denne betingelse, vil du få efterløn med satsen som deltidsforsikret.

Er du født i perioden den 1. juli 1956 til 21. december 1958 gælder særlige regler for, hvor lang tid du skal udskyde overgangen til efterløn. Det kan du læse mere om her: Læs også: Fordele ved at vente med efterløn.