Ledig? Tilmeld dig på Jobnet og udfyld ledighedserklæring så snart du er ledig

Vi vil gerne sikre, at du får dagpenge så hurtigt som muligt

Vi behandler din ansøgning om dagpenge så hurtigt som vi kan, men du må i øjeblikket forvente, at det tager op til tre uger fra vi har fået din ledighedserklæring. Det skyldes, at der desværre er mange, der lige nu bliver afskediget som følge af COVID-19.

Hvis du bliver ledig, skal du huske følgende:

Meld dig ledig på jobcenterets hjemmeside Jobnet.dk på din første dag som ledig. Vi kan ikke behandle din anmodning om dagpenge, før du er tilmeldt jobcentret. 

2.     Indsend samme dag ledighedserklæring gennem Selvbetjeningen (du finder ledighedserklæringen under menupunktet ‘Blanketter’)

3.     Er du blevet hjemsendt eller afskediget? Send os en kopi af dine hjemsendelsespapirer gennem Selvbetjeningen under ”Skriv besked”.

Du kan sende din ledighedserklæring via Selvbetjeningen fem dage før du din ansættelse slutter. Husk at melde dig ledig på jobnet.dk den første dag du er ledig.
 
Uanset om vi har brug for flere oplysninger, kan godkende din ret til dagpenge eller desværre må give dig afslag på dagpenge, skriver vi til dig via Selvbetjeningen.
 
Det er derfor vigtigt, at du sørger for at dit mobilnummer og din e-mail er korrekt på Selvbetjeningen, så du får en besked, når der er nyt fra Min A-kasse.
 
Hvis du har ret til dagpenge, vil du få et godkendelsesbrev i Selvbetjeningen lige så snart, vi har behandlet din ledighedserklæring. Dine dagpenge for afsluttede måneder vil være på din bankkonto et par dage efter dette.