Nyuddannet og dagpenge

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Fra studiemedlem til nyuddannet

Tillykke med, at du snart er færdig med din uddannelse. Det er godt gået. 

Uanset om har et job eller ej, er det vigtig, at du skifter status fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen. Du skifter status ved at indsende blanketten ”Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044). Du finder blanketten under Medlemskab i Min A-kasses Selvbetjening.

Som nyuddannet giver vi dig Danmarks laveste pris de første tre måneder eller så længe du er ledig i 2024. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret kun betaler 381 kr. om måneden de første tre måneder, uanset om du har job eller ej. Hvis du er ledig og endnu ikke har fundet dit første drømmejob efter de tre måneder, fortsætter dit medlemskab til 381 kr. om måneden.

Få dagpenge som nyuddannet

For at modtage dagpenge skal du være medlem af en a-kasse. Er du ikke allerede medlem, er det vigtigt, at du melder dig ind senest 14 dage efter, du har afsluttet din sidste eksamen. På den måde sikrer du dig retten til at få dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse. 

Sådan skal du gøre for at få dagpenge som nyuddannet

Jeg er allerede medlem af a-kassen (Over et år)

Eksempel.

  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • Dagen efter, den 14. juni, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge
  • 14 dage efter din sidste eksamen, den 27. juni, er din sidste frist for at skifte status fra studerende til dimittend på Min A-kasses selvbetjening.
  • Den sidste hverdag i måneden, den 30. juni, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.
Jeg er allerede medlem af a-kassen (Under et år)

Eksempel.

  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • 14 dage efter din sidste eksamen, den 27. juni, er din sidste frist for at skifte status fra studerende til dimittend på Min A-kasses selvbetjening.
  • 1 måned og 1 dag efter din sidste eksamen, den 14. juli, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge.
  • Den sidste hverdag i måneden, dvs. den 31. juli, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.
Jeg er endnu ikke medlem af a-kassen

Eksempel.

  • Det første du skal gøre, er at melde dig ind i a-kassen. Det gør du her.
  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • 14 dage efter din sidste eksamen, den 27. juni, er din sidste frist for at melde dig ind i Min A-kasse og skifte status fra studerende til dimittend på Min A-kasses selvbetjening.
  • 1 måned og 1 dag efter din sidste eksamen, den 14. juli, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge.
  • Den sidste hverdag i måneden, dvs. d. 31. juli, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.
Meld dig ind i a-kassen senest to uger efter, at du har afsluttet uddannelsen

Hvis du snart er nyuddannet, er det vigtigt at være opmærksom på 14. dages fristen.

Har du meldt dig ind i a-kassen inden for fristen på de to uger, kan du få ret til dagpenge på dimittendsatsen. Som nyuddannet får du ret til dagpenge i ét år.

Har du været medlem af Min A-kasse i under et år, er der en obligatorisk karensmåned. Det betyder, at du først får udbetalt dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse.

Har du været medlem af Min A-kasse i over et år før du er blevet færdig med din uddannelse, slipper du for karensmåneden.

Din første regning fra a-kassen

Hvis du søger om optagelse som nyuddannet, skal du betale kontingent til Min A-kasse fra dagen efter din uddannelse er afsluttet. Du vil kunne finde din regning i e-Boks, hvis du ikke er tilmeldt Betalingsservice.

Sådan sikrer du din ret til dagpenge som nyuddannet

Er du allerede medlem af Min A-kasse skal du gøre følgende

  • Gå ind på Selvbetjeningen og indsend blanketten ”Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044) senest to uger efter du har afsluttet og bestået din sidste eksamen.
  • Vi vil indenfor 5 hverdage behandle din ansøgning. For at få dagpenge skal du opfylde nogle betingelser. Dem kan du læse om under “Hvad skal du opfylde for at have dagpengeret som nyuddannet”. 
  • Husk, at afslutningstidspunktet kan være lidt anderledes i din og vores optik, ring endelig, hvis du er i tvivl om noget.

Har du ikke et job efter endt uddannelse, skal du

Læs mere om hvad du skal gøre som ledig.

Hvad kan du få i dagpenge som nyuddannet og hvornår

Du kan få dagpenge dagen efter endt uddannelse, hvis du har været medlem af a-kassen i minimum et år inden endt uddannelse, og hvis du opfylder sprogkravet eller tilknytningskravet.

Du kan få dagpenge en måned efter endt uddannelse, hvis du har været medlem af a-kassen i mindre end et år, og hvis du opfylder sprogkravet eller tilknytningskravet.

Se dagpengesatser for nyuddannede her.

Hvad skal du opfylde for at have dagpengeret som nyuddannet

Som snart nyuddannet, skal du opfylde nogle krav for at få dagpenge:

  • Bestået og afsluttet en uddannelse (gælder ikke gymnasiale uddannelser), der er normeret til mindst 18 måneder og er SU-berettiget. Husk, at selvom du i praksis har sidste eksamen efter 17 måneder eller mindre, er din uddannelse ifølge dagpengereglerne først afsluttet efter de 18 måneder.
  • Indsendt en indmeldelsesblanket som nyuddannet, hvis du ikke er medlem i forvejen eller indsendt ”Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044) senest 14 dage efter endt uddannelse.

Krav om sprog og tilknytning

For at få dagpenge på baggrund af uddannelse, skal du desuden opfylde sprogkravet.

Du skal have bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge eller tilsvarende danskprøve eller højere niveau.

Du kan også opfylde sprogkravet ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, herunder i en tilsvarende dansk friskole eller dansk privat grundskole.

Du skal ikke dokumentere dine kundskaber i dansk, men blot oplyse det på tro og love på ledighedserklæringen. Når du giver oplysning om sprogkravet på “tro og love”, betyder det, at du står inde for, at det er sandt, at du kan dansk på mindst 6. klassetrin.

Opfylder du ikke sprogkravet, kan du stadig få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, hvis du opfylder tilknytningskravet.

Tilknytningskravet

Hvis du ikke opfylder sprogkravet, kan du i stedet opfylde et såkaldt tilknytningskrav på baggrund af løntimer, der er indberettet til SKAT. Der skal være indberettet mindst 600 løntimer (400 for deltidsforsikrede) til SKAT i løbet af 12 måneder indenfor en 24 måneders periode.

Arbejdet behøver ikke at være udført i 12 sammenhængende måneder, og der er ikke et krav om, at du skal have været medlem af en a-kasse for at løntimerne kan bruges. Men der skal være indberettet løntimer i hver af de 12 måneder.

Du kan også bruge løntimer fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til at opfylde tilknytningskravet, så længe den sidste løntime er optjent i Danmark og mindst 150 af de 600 løntimer (100 af de 400 løntimer, hvis du er deltidsforsikret) er udført i Danmark.

Opfylder du betingelserne, kan du få dagpenge. Din sats som nyuddannet afhænger af om du er forsørger og om du er fyldt 30 år.

Opfylder du ikke betingelserne, kan du muligvis få ret til dagpenge, hvis du har haft arbejde efter du blev færdig med din uddannelse, ved en kombination af løntimer og din uddannelse (sammenlægningsreglen). Læs mere her om sammenlægningsreglen.

Skal du læse videre?

Hvis du som snart nyuddannet skal starte på en ny uddannelse eller overbygning kan du søge om at få et nyt studiemedlemsskab i Min A-kasse.  Det kræver blot, at du fortsat lever op til betingelser for at blive fritaget for kontingent. 

Du søger ved at udfylde blanketten ”Ansøgning om studiemedlemsskab (AK038)”. Du finder den også på Selvbetjeningen under fanen Studerende.

Skal du have forlænget dit nuværende studiemedlemsskab?

Hvis du ikke er færdig med din nuværende uddannelse kan du søge om at forlænge dit studiemedlemsskab. Du søger ved at udfylde blanketten ”Forlængelse af studiemedlemsskab (AK040)”. Du finder den også på Selvbetjeningen under fanen Studerende.

For begge blanketter gælder det, at forlængelsen først kan træde i kraft fra det tidspunkt, vi modtager ansøgningen og tidligst fra studiestart. Det er vigtigt, at du søger hurtigst muligt, da du ellers vil modtage en kontingentopkrævning. 

Betingelserne

  • Du skal være under 30 år . Der er dog visse undtagelser.
  • Du må ikke have opbrugt dine fem års fritagelse af kontingentbetaling.
  • Du skal være i gang med en erhvervsmæssig uddannelse eller en uddannelse, der giver ret til optagelse som dimittend i en a-kasse – dvs. en uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.
  • Din samlede indtægt fra beskæftigelse, SU, SVU eller lign. må ikke overstige den maksimale dagpengesats (236.736 pr. år. i 2023-tal) eller elevlønnen.
  • Du må ikke modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende.
Har du allerede et job?

Selvom du allerede har et job som du starter efter din uddannelse, er det vigtigt, at du husker at skifte status fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen. Er du endnu ikke medlem af a-kassen, skal du melde dig ind som nyuddannet – også senest 14 dage efter din sidste eksamen. Hvis du glemmer det, mister du retten til dagpenge på fordelagtige dimittendvilkår.

Du skifter status ved at indsende blanketten ”Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044). Du finder blanketten under Medlemskab i Min A-kasses Selvbetjening.

 

 

Lær at skrive et godt CV og gode ansøgninger

Hvordan lander du (dit første) job? Få gode råd her.