Udbetaling af ydelser i december 2020

Vi får lige nu rigtig mange spørgsmål vedrørende udbetaling af ydelser i december. Vi har her samlet svarene på de spørgsmål, vi typisk bliver stillet.


Hvornår udbetales ydelser for december
Vi arbejder på højtryk for at behandle alle ansøgninger om dagpenge – både almindelige dagpenge og de supplerende dagpenge fra nye midlertidige arbejdsfordelinger. Vi forventer at udbetale alle almindelige dagpenge med december måneds udgang. De supplerende dagpenge fra nye midlertidige arbejdsfordelinger udbetales løbende ind i januar måned. Hvis dit dagpengekort er tilgængeligt, skal det være indsendt senest den 23/12-2020 kl. 12.

Mit ydelseskortet (’Dagpengekort’ eller ’Efterlønskort’) er ikke tilgængeligt
Ydelseskortet bliver først tilgængeligt, når du har modtaget et godkendelsesbrev.

Hvordan skal jeg udfylde mit ydelseskort (’Dagpengekort’ eller ’Efterlønskort’)?
Det er vigtigt, at du på kalenderen klikker på alle de dage, du har arbejdet og herefter udfylder arbejdstimer dag for dag. Find en vejledning til dagpengekort her.

Jeg har lavet en fejl, da jeg udfyldte mit ydelseskort (’Dagpengekort’ eller ’Efterlønskort’)
Du skal rette i det indsendte dagpengekort. Du finder kortet i Selvbetjeningen under ’Post’, ’Sendt post, vælg ydelseskortet og tryk på ’ret’.

Mit ydelseskort (’Dagpengekort’ eller ’Efterlønskort’) har forud fyldte timer, der ikke stemmer
Du skal slette de forkerte timer og tilføje de korrekte antal dage og herefter timer dag for dag.

Har I modtaget det, jeg har sendt i Selvbetjeningen?
Du kan finde ydelseskort, blanketter, dokumenter mv. som du har indsendt via Selvbetjeningen under ’Post’ og ’Sendt post’

Hvordan skal jeg udfylde mit dagpengekort, når jeg er på den midlertidige arbejdsfordeling
Det fremgår af dit godkendelsesbrev, hvordan du skal udfylde dit ydelseskort. Ydelseskortet er først tilgængeligt, når du har modtaget et godkendelsesbrev. Har du ikke sendt en ledighedserklæring, skal du udfylde den hurtigst muligt i Selvbetjeningen.

Jeg skal søge om dagpenge under kollektiv ferielukning
Du skal tilmelde dig ledig på Jobnet.dk. Derefter skal du indsende en ledighedserklæring, dokumentation på den kollektive ferielukning samt dokumentation for egen afholdt ferie. Du skal sende via Selvbetjeningen.

Jeg er ledig pr. 1/1-2020, hvad skal jeg gøre?
Du skal tilmelde dig ledig på Jobnet.dk den 1/1-2021. Derefter skal du udfylde en ledighedserklæring i Selvbetjeningen. 

Jeg ønsker en vejledende beregning af min efterløn?
Du bedes skrive dette til os i en besked i Selvbetjeningen, så vender vi retur.