Opbruger du din dagpengeret den 1. november 2020 eller senere, så bliv ved med at være medlem

Regeringen indgik den 27. oktober 2020 aftale om en udvidelse af hjælpepakkerne i forbindelse med COVID-19.

En del af udvidelsen handler om, at der gives mulighed for forlængelse af dagpengeretten.
 
Aftalen er endnu ikke blevet til lov, ligesom vi heller ikke på nuværende tidspunkt har fået yderligere informationer om hvad reglerne præcist kommer til at indeholde.
 
Opbruger du din dagpengeret den 1. november 2020 eller senere opfordrer vi dig til, at:
 
·         Blive ved med at være medlem.
 
·         Blive ved med at stå tilmeldt på jobnet.dk og joblogge.
 
Når loven er vedtaget, vil vi sandsynligvis kunne udbetale dagpenge til dig for yderligere to måneder.
 
I aftalen står der i punkt 6.1:
 
”Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.
 
Personer, der i perioden fra den 1. november 2020 og indtil ikrafttrædelsestidspunktet for det udmøntende lovforslag har opbrugt deres dagpengeret og har meldt sig ud af deres a-kasse, vil kunne genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge med virkning fra den 1. november og to måneder fra denne dato. Det er en forudsætning, at de genindmelder sig senest den 31. december 2020 og efterbetaler kontingent for den udmeldte periode.”