Din personlige a-kasse

Hos Min A-kasse er alle velkomne, uanset hvilket arbejde du har eller drømmer om at have. For kun 506 kr. om måneden får du et økonomisk sikkerhedsnet, personlig rådgivning og karrieresparring, tilpasset til din unikke situation.

Vi er i top på Trustpilot

“Jeg har haft Min A-kasse siden 90’erne og har altid fået god, personlig samt professionel vejledning og hjælp. Kan varmt anbefale til andre at melde sig ind”.

Pernille, medlem af Min A-kasse

Få op til 24.199 kr. om måneden i dagpenge

Og meget mere…

✔ Rådgivning om ansøgning og CV.

✔ Forberedelse til jobsamtaler.

✔ Ekspertviden på tværs af brancher fordelt i hele landet.

✔ Møder skræddersyet til din situation.

✔ Gratis workshops og foredrag om bla. stresshåndtering.

Online kurser til opkvalificering og kompetenceudvikling.

Bliv medlem

Vi har været i gang længe

Tænkt på os som din allierede i dagpengesystemet. Med over 100 års erfaring i bagagen, kender vi dagpengereglerne ud og ind. Hos os får du din egen personlige job-og karriererådgiver, der sørger for skræddersyet rådgivning til dig. På den måde slipper du for at skulle forklare din situation på ny fra gang til gang. Med eksperter på hver deres område fordelt over hele landet, kan du være sikker på, at du altid kan få fat i en kompetent medarbejder, uanset hvor du bor. 

“Jeg er kun blevet mødt af varme og forståelse. Jeg kan godt lide, når man er i en svær situation, at de griber og hjælper en hele vejen”

Amanda, medlem af Min A-kasse

Hvordan skifter jeg a-kasse?

Hvis du er lønmodtager og medlem af en a-kasse, kan du nemt blive overført til Min A-kasse, uanset hvilken uddannelsesbaggrund du har, og hvilken branche du arbejder indenfor. Du kan også blive overflyttet til Min A-kasse, hvis du arbejder i efterlønsperioden, hvis du er ledig eller er i aktivering. Vi klarer alt det praktiske, når du skifter a-kasse.

Læs mere om at skifte a-kasse

Beholder jeg min anciennitet, hvis jeg skifter a-kasse?

Du beholder dine rettigheder og din anciennitet, når du bliver overflyttet fra én a-kasse til en anden. Når du ansøger om at overføre dit medlemskab til Min A-kasse, skal du blot fortælle os, hvilken a-kasse du er medlem af. Så sørger vi for at overflytte medlemskabet. Du skal intet selv foretage dig. Hele processen med din overflytning sker automatisk, så snart du har meldt dig ind i Min A-kasse.

Hvem kan blive medlem af Min A-kasse?

Min A-kasse er en tværfaglig a-kasse. Det betyder, at du kan blive medlem hos os, uanset hvilken branche du er i. Vi er en a-kasse for alle – og tilmed en af de billigste af slagsen.

Hvad er en a-kasse?

A-kasse står for “Arbejdsløshedskasse” og er en privat forening, der er oprettet med det formål at forsikre medlemmerne mod arbejdsløshed. A-kasserne er statsanerkendte og har i kraft af lovgivningen bemyndigelse til at forvalte dagpengereglerne, der bliver vedtaget i folketinget. En a-kasse udbetaler dagpenge, efterløn og feriedagpenge på statens vegne. 

A-kassen er således din økonomiske forsikring, hvis du mister dit arbejde.

Hvorfor er det en god ide at være medlem af en a-kasse?

Arbejdsmarkedet står aldrig stille. Der er perioder med ro og høj beskæftigelse, og der kan komme økonomiske kriser eller uventede begivenheder, som på kort tid ændrer billedet. Så hvad nu, hvis jobbet og den faste månedlige indtægt forsvinder?

I sådan en situation er det en god ide at være medlem af en a-kasse. Som medlem af a-kassen har du nemlig ret til at modtage dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Det betyder, at du får økonomisk støtte, når du bliver ledig, hvis du overholder de gængse regler inden for dagpengesystemet.

Hvad gør jeg, hvis jeg er nyuddannet?

For at modtage dagpenge skal du være medlem af en a-kasse. Er du ikke allerede medlem, er det vigtigt, at du melder dig ind senest 14 dage efter, du har afsluttet din sidste eksamen. På den måde sikrer du dig retten til at få dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse. 

Uanset om har et job eller ej, er det vigtig, at du skifter status fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen. Hvis du glemmer det, mister du retten til dagpenge på fordelagtige dimittendvilkår. Du skifter status ved at indsende blanketten ”Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044). Du finder blanketten under Medlemskab i Min A-kasses Selvbetjening.

Læs mere om dagpenge til nyuddannede