Har du en leder i maven? Så kom til Meet & Match møde med COOP

Sted: Ramsingsvej 28a, 1. sal
2500 Valby

Unikt samarbejde mellem Københavns Erhvervshus, Coop og Min A-kasse

Mange butikskæder er konstant på udkig efter nye gode ledere. Blandt dem er COOP, som driver butikskæderne Kvickly, Irma, SuperBrugsen og Fakta. Min A-kasse har i samarbejde med Københavns Erhvervshus arrangeret et Meet & Match møde med COOP, som aktuelt står og mangler 25-30 souschef- og butikschef-aspiranter fordelt på Storkøbenhavn og Sjælland.

Københavns Erhvervshus har igennem de sidste fem år haft et rigtig godt samarbejde med COOP, og hjulpet dem med rekruttering af mange medarbejdere. COOP er kendt for at have en god personale politik, og er aldrig bleg for at give folk en chance, hvis man har lyst til at prøve sig frem inden for et nyt område.

Noget for dig?

Hvis det kunne være noget for dig, så benyt chancen for at deltage i Meet & Match mødet i Min A-kasse. Du vil møde en repræsentant fra COOP, som kan fortælle meget mere samt besvare spørgsmål.

Til mødet vil der også være konsulenter fra Københavns Erhvervshus, som har den daglige kontakt med butikkerne. Dem kan du også få en snak med om dine muligheder. Konsulenterne har også andre jobåbninger med, som måske kunne have din interesse.

Husk at medbringe dit CV på papir.

Arrangementet er for medlemmer bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland  

Dato
Onsdag d. 5. februar. fra kl. 09:30 til kl. 11:30

Tilmeldingsfrist
Mandag d. 3. februar. kl. 15:00