Kære kunde
Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2022 – 20:00
Slut: 27-09-2022 – 01:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Kære kunde
Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2022 – 20:00
Slut: 27-09-2022 – 01:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Som ledig, skal du indgå i et obligatorisk vejledningsforløb i Min A-kasse, hvor vi blandt andet skal tage udgangspunkt i dit CV, som du skal oprette på jobnet.dk. Dit første møde kaldes for en CV-samtale.
Vejledningsforløbet er tilrettelagt, så du får indblik i dagpengereglerne og hjælp til at afklare dine muligheder ift. at komme i arbejde igen. CV-samtalen i starten af forløbet sigter blandt andet på at afklare:
Min A-kasse indkalder dig til en CV-samtale senest 2 uger efter, at du er blevet ledig. Ved samtalen gennemgår vi dit CV, som du i forvejen skal have oprettet på www.jobnet.dk. Blandt andet for at sikre os, at CV’et er fyldestgørende i forhold til lovens krav.
Vi vejleder dig om de regler, du skal opfylde, for at kunne få udbetalt dagpenge. Der skal også udarbejdes “Krav til jobsøgning” ved CV-samtalen, ligesom du skal udfylde det, som kaldes “Min plan”.
Inden vores CV-samtale sender vi dig en oversigt over CV-samtalens indhold, så du har mulighed for at forberede dig til samtalen. Du kan også udfylde “krav til jobsøgning” og “Min plan”, som du kan finde i selvbetjeningen under menupunktet “jobsøgning”.
Inden du har været ledig i 3 måneder, bliver du indkaldt til en ny samtale, hvor vi gennemgår din jobsøgning og yder sparring omkring, hvordan din jobsøgning kan optimeres og målrettes. Vi har samtidig mulighed for at anvise dig konkrete job, som du kan søge.
Denne type CV-samtale afholdes med 3 måneders interval i løbet af de første 6 måneders ledighed. Derefter bliver du indkaldt til rådighedssamtale i a-kassen efter behov.
Sideløbende med samtalerne i Min A-kasse skal du til samtale hos jobcentret. Her er der fokus på, at du skal finde et arbejde eller eventuelt et aktiveringsforløb.
Inden for de første 6 måneders ledighed vil du blive indkaldt til jobsamtale i jobcentret 1 gang om måneden. Min A-kasse vil deltage i en af samtalerne sammen med dig på jobcentret efter 5 eller 6 måneders ledighed og igen i en fælles samtale efter 16 måneders ledighed. Du bestemmer selv om, du vil have Min A-kasse med til samtalerne. Du skal blot give besked til os, hvis du ikke ønsker, at vi deltager.
Efter 6 måneders ledighed vil du blive indkaldt til samtale i jobcentret hver 3. måned.
Hvordan laver man et godt CV? Få gode råd af Min A-kasses jobkonsulenter
Dit CV er en vigtig del af din jobsøgning. Få gode råd og gratis CV skabeloner her.
Har du brug for jobvejledning eller karriererådgivning?
I Min A-kasse tilbydes du gratis vejledning – tilpasset netop din situation.