Dagpengeeksperimentet

Dagpengeeksperimentet

Dagpengereformen nærmer sig sin to års fødselsdag. Samtidig rykker en anden rund begivenhed nærmere: Vi nærmer os det tidspunkt, hvor dagpengemodtager nummer 50.000 falder ud af dagpengesystemet…

50.000 mennesker vil altså snart have oplevet, at den 2-årige dagpengeperiode ikke gav dem nok tid til at finde deres næste – eller første – job. De er ”faldet ud” af dagpengesystemet. Nogle er faldet på ud til andre lavere sociale ydelser – arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp, nogle er faldet ud på efterløn, andre er startet på uddannelse på SU, andre igen er bare faldet ud.

Dagpengereformen er blevet et grotesk eksempel på, hvor langt der kan være fra prognose til virkelighed. Da reformen blev vedtaget, viste de officielle beregninger, at kun mellem 2-4.000 mennesker ville falde ud af dagpengesystemet det første år. Virkeligheden blev, at 34.000 faldt ud. Danmarks historiens mest fatale kommafejl, er det blevet døbt.

Men hvordan kunne det gå så galt? Hvordan kunne nogle af landets mest fremtrædende embedsmænd tage så grundlæggende fejl? Forklaringen er faktisk ganske enkel: Der er nemlig én enkelt forudsætning i embedsmændenes regnestykke, der er helt gal:

Regnestykket forudsætter nemlig, at der i princippet er job, til alle dem, der virkelig ønsker at arbejde. Det, der holder dem tilbage fra at komme i arbejde, er et lukrativt liv på dagpenge. Den dag dagpengene rinder ud, vil disse mennesker reelt stå til rådighed og – vupti – komme i job.

Virkeligheden er blot en anden. Livet på dagpenge er ikke fristende eller lukrativt. Utallige undersøgelser har dokumenteret, at mennesker uden arbejde lever et liv med mere stress, lavere selvværd og markant dårligere økonomi, end den del af befolkningen, der er i arbejde. Hvis der er én ting, der binder mennesker uden job sammen, så er det et brændende ønske om et job.

Hvis der er én ting, som vi kan lære af dagpengereformen, så er det, at arbejdsløshed ikke skyldes den enkeltes manglende motivation. Vi kan ikke piske folk tilbage på arbejdsmarkedet. Omvendt ved vi fra tiden før krisen, at hvis der er job, så falder arbejdsløsheden. Før finanskrisen satte arbejdsløsheden gang på gang nye bundrekorder – bundrekorder der vel at mærke slet ikke var mulige ifølge den økonomiske videnskab.

Alle mennesker begår fejl – det afgørende er, at vi lærer af vores fejl. Lad os nu lære af dagpengereformen og indrette et beskæftigelsessystem, der tager udgangspunkt i virkeligheden: At arbejdsløshed skyldes manglen på job – ikke forkælelse af de ledige.